Presseklip / sagt og skrevet om Nuna Advokater i medierne:

30. oktober 2018: Sakset fra www.sermitsiaq.ag

Kovending i regler om udenlandsk arbejdskraft

af WALTER TURNOWSKY, Sermitsiaq

Sidste år blev fortolkningen af reglerne for brug af udenlandsk arbejdskraft i mineindustrien pludselig ændret. Nu slår integrationsministeriet bak på to afgørende punkter

Det kom som et lyn fra en klar himmel, da fortolkningen af reglerne for brug af udenlandsk arbejdskraft sidste år blev ændret på tre væsentlige punkter.

Indtil da kunne udenlandske arbejdere nemlig arbejde uden en særlig arbejdstilladelse. Men uden at det på noget tidspunkt blev meldt officielt ud, blev fortolkningen af reglerne sidste år strammet, så det ikke længere skulle gælde under en udvindingslicens men udelukkende under efterforskningen. Dernæst skulle det kunne gælde for særligt specialiserede medarbejdere og så måtte de kun opholde sig i Grønland i tre måneder.

Nu slår integrationsministeriet imidlertid bak på de første to punkter. Det fremgår af et nyhedsbrev fra advokat Peter Schriver fra Nuna Law.

Det var ligeledes Peter Schriver, der sidste år gjorde opmærksom på regelændringen, som han fandt ulogisk og i strid med lovgivningen.

Selvstyret bad om ændringen

Siden har hans firma forsøgt at få en afklaring af reglerne i det danske integrationsministerium. Først en henvendelse direkte til integrationsminister Inger Støjberg (V) i samarbejde med Grønlands Erhverv og folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA) har bragt klarhed over reglerne.

Det er nemlig det danske integrationsministerium, der formelt har ansvaret for regler vedrørende udenlandsk arbejdskraft. Ændringen af fortolkningen af reglerne var imidlertid kommet i stand på initiativ af det daværende Departement for Erhverv, Handel, Arbejdsmarked og Energi i Selvstyret.

Men nu ser det altså ud til, at man på to punkter er gået for langt i fortolkningen.

Således bliver det nu igen tilladt for mineindustrien at benytte udenlandsk arbejdskraft uden særlig tilladeles både under efterforskningen og udvindingen, fremgår det af nyhedsbrevet fra Peter Schriver. Og ligeledes bliver kravet om, at der skal være tale om specialister droppet.

Til gengæld bliver reglen om de tre måneder opretholdt.

 

Læse artiklen på Sermitsiaq.ag ved at klikke her


 

23. juli 2018

Massakkut Facebookimi quppernitsinni nutaamik tamattaalluta asseqalerpugut

- asseq toorukku Facebook-imi quppernerput iserfigissavat

 


 




20. September 2017: 

Artikel i Atuagagdliutit/Grønlandsposten i anledning af Nuna Advokaters 50 års jubilæum

Hent artiklen som en PDF-fil ved at klikke på billedet


 

23. marts 2017:  HØRING I FOLKETINGET

I går, den 22. marts 2017 var der en veltilrettelagt, velbesøgt og spændende høring  i Folketinget om Justitsområdet i Grønland, hvor Folketingets Retsudvalg og Grønlandsudvalg, Justitsministeren, Nalakkersuisoq for Justits Sara Olsvig, Inatsisartuts lovudvalg og en masse tilhørere var mødt frem for at høre på indlæg om og debattere området. 

Fra Advokatrådets side holdt Iben Winsløw og Peter Schriver indlæg, og Finn Meinel holdt et indlæg som kommende Landsforsvarer.

Man må sige at Advokatrådets rapport om retssikerhed i Grønland har skabt fokus på området og nu må de direkte involverede aktører - dvs. politikere, myndigheder mv. i Grønland og Danmark - spille bolden videre.

Man kan se hele høringen på Folketings TV på dette link : http://www.ft.dk/webtv/video/20161/reu/tv.3700.aspx

 

 


Fra ANU UNA, # 4 • 2016:

 

Nuna Advokater har i samarbejder med Igloo Magazine etableret en juridisk brevkasse i magasine Anu Una. Brevkassen bestyres af Advokat Rebekka Bisgaard og Advokatfuldmægtig Kista Høegh

 

 

 


 

 Fra TIMIUNA, # 4 • 2016:

Klik på billedet for at hente artiklen i PDF-format:

 



Advokaten, 25. november 2016:

 

Se Advokaten 9/2016 med tema om Grønland i anledning af Advokatrådets rapport om retssikkerhed, der offentliggøres i næste uge.

 

 

 


 

"Sakset" fra Business In Greenland, November 2016:

 

Klik på billedet, så får du artiklen som en PDF fil

Hvis du vil læse hele magasinet Business in Greenland, kan du klikker HER


 

 

"Sakset" fra www.advokatkodeks.dk, 22. juli 2016

 

 

 




Fra Aurora - April 2016

Du kan downloade artiklen som en PDF-fil ved at klikke her 

 

 

 


 

Fra Sermitsiaq.ag 26/2-2016

 

 

Foto: Jacob Ehrbahn/Polfoto/Arkiv

 

Investeringer i energi og veje 

kan skabe ny industri i Grønland

 

AF HELEN KIBSGAARD, HORTEN OG PETER SCHRIVER, NUNA ADVOKATER

Offentliggjort 26.01.16 kl. 11:46

 

Hvordan skabes økonomisk vækst? Hvad skal der til for at tiltrække investorer til Grønland – og hvordan kan de bidrage til udvikling af det grønlandske samfund og nye erhvervsgrene?

Fiskeriet er fortsat den primære indtægtskilde, men der sættes for tiden fokus på at skabe flere "spor" – bl.a. på turisme og industri inden for mineralområdet. Der er et stort potentiale i Grønlands mineralforekomster og betagende smukke natur for begge erhvervsgrene. Grundlaget for realisering af potentialerne skal imidlertid udvikles først.

En vigtig faktor herfor er infrastrukturen (eller mangel på samme). De store afstande giver store udfordringer. Det er vanskeligt at opstarte nye projekter, når der først lige skal anlægges og bygges en vej, en havnekaj osv. – evt. for egen regning. Det presser ethvert projekts 
kommercielle bæredygtighed, som er afgørende for at tiltrække investorer.

Energiforsyning kan skabe vækst

Investeringer i infrastrukturen kan være nøglen til at skabe udvikling og dermed bidrag til at  sikre vækst og velfærd i Grønland. Fra flere sider nævnes det, at institutionelle og andre investorer  er nødvendige for udvikling af Grønlands infrastruktur.

Infrastrukturen i sig selv må gøres attraktiv som investeringsobjekt. På baggrund af de erfaringer, vi kender fra andre steder i verden, herunder i Danmark, kunne det være oplagt at etablere et samarbejde mellem det offentlige og private aktører i forbindelse med udvikling af infrastruktur i Grønland – i form af et såkaldt "OPP"-samarbejde eller -partnerskab.

Det gælder veje, havne, lufthavne og energiforsyning o.l. Et andet oplagt område, hvor OPP-samarbejdsmodellen også kan anvendes, er ved opførelse af boliger og udbygning af bydele.

"OPP" er rammebetegnelse for en samarbejdsmodel, hvor en offentlig part og en privat aktør indgår en kontrakt om at løse en opgave. Modellen kan varieres alt efter hvilken type opgaver, der skal løses, og hvilke incitamenter og ønsker, der arbejdes efter fra politisk hold.

"OPP"-kontrakter anvendes typisk ved offentlige bygge- og anlægsopgaver. De særlige karakteristika ved OPP-kontrakter er typisk følgende:

  • Den offentlige part fastlægger funktionskravene. Den private aktør forestår design, projektering, anlægsarbejder, såvel som drift og vedligeholdelse af anlægget og finansiering. 
  • Risici i OPP-projekter skal placeres hos den part, der har bedst ulighed for at bedømme, påvirke og håndtere den givne risiko. 
  • Kontrakten vil typisk have en varighed på 15-30 år med en fast løbende betaling. Den offentlige part køber evt. anlægget tilbage efter kontraktperiodens udløb.

Fordelen ved OPP-modellen er bl.a. parternes fælles fokus på totaløkonomi og skabelse af en win-win 
situation med gode incitamenter for begge parter.

 

Horten og Nuna Advokater afholder fredag den 26. februar 2016 kl. 9.00 - 12.00 en konference om 
emnet hos Horten. Der vil bl.a. blive sat fokus på konkrete praktiske erfaringer med etablering og udvikling 
af OPP-projekter i Danmark, grønlandske aktørers syn på offentlig-private investeringer i et grønlandsk 
perspektiv, samt de juridiske rammer for OPP-samarbejder.


Tilmelding kan ske via  www.horten.dk.


Horten Advokatpartnerselskab og Nuna Advokater bidrager med jævnlige mellemrum til EnergiWatch som 
klummeskribenter om juraen på energi- og råstofområdet og relaterede områder i Grønland.


·         

Private investeringer kan sikre vækst i Grønland

·          

Nultolerance over for korruption i Grønland

 


 

17. november 2015

Artikel i Grønlands Arbejdsgiverforenings Erhvervsmagasin Grønland, udgivet som tillæg til Dagbladet Børsen, side 28:


 

Artiklen kan også hentes som PDF-fil (400k) ved at klikke her

 

 


 

 

 

ENERGI WATCH. 3. juni 2015

 

For at læse artiklen på hjemmesiden EnergiWatch.dk i et nyt vindue - klik hér.

Du kan hente en printvenlig version i Adobe PDF format hér: 


 

 

 

ENERGI WATCH. 22. april 2015

 

For at læse artiklen på hjemmesiden EnergiWatch.dk i et nyt vindue - klik hér.

 

 

Du kan hente en printvenlig version i Adobe PDF format hér: 

 

 

***************************************************************

 

ENERGI WATCH. 6. februar 2015

 

For at læse artiklen på hjemmesiden EnergiWatch.dk i et nyt vindue - klik hér.

 

 

Du kan hente en printvenlig version i Adobe PDF format hér: 

 

*******************************************************************************************************************


 

 

25. november 2014

Artikel i Grønlands Arbejdsgiverforenings Erhvervsmagasin Grønland, udgivet som tillæg til Dagbladet Børsen, side 39:

 

 

Artiklen kan også hentes som PDF-fil (400k) ved at klikke her

 

Og du kan se hele Grønlands Arbejdsgiverforenings erhvervstillæg her. 

 

*******************************************************************************************************************


ENERGI WATCH. 31. oktober 2014 

 

For at læse artiklen på hjemmesiden EnergiWatch.dk i et nyt vindue - klik hér.

 

Grønland vinter isbjerg DALHOFF CASPER.jpg

Grønland strammer vilkår for olie/gaseftersøgning


KLUMME: Nye tilladelser til efterforskning af olie og gas i Grønland er netop blevet udbudt. Der er dog en række ændringer i vilkår for udbuddene - læs her hvilke.


AF HELEN KIBSGAARD, HORTEN OG PETER SCHRIVER, NUNA ADVOKATER

Offentliggjort 31.10.14 kl. 15:24

 Helen KribsgaardPeter Schriver  

Ligesom i Danmark afholdes der også i Grønland udbudsrunder for nye olie-/gastilladelser, og for nyligt blev de kommende udbudsrunder og vilkårene herfor offentliggjort.

Det sker som led i Grønlands olie- og mineralstrategi i perioden 2014-2018, som Naalakkersuisut (Grønlands Landsstyre) fastlagde tidligere på året.

Det er målsætningen at tiltrække private investorer til at foretage efterforskning af kulbrinter i Grønland og at fastholde et højt aktivitetsniveau spredt over forskellige regioner. Ud fra geologiske vurderinger af hvilke områder, der findes særligt interessante, har Naalakkersuisut valgt, at de kommende udbudsrunder skal omfatte områder på Disko og Nuussuaq-halvøen (onshore) samt havområder i Baffin Bay og Davis Strait (offshore). Herudover er der åbnet nye "open door"-runder for Jameson Land i Østgrønland (onshore) og Sydvestgrønland (offshore).

Der er p.t. udstedt i alt 23 efterforskningstilladelser for licensblokke i offshoreområder i havområder ud for Nuuk, i Disko West, i Baffin Bay, i Sydgrønland og i Grønlandshavet.

 


Udbudsrunde i 2016 – Disko-øen og Nuussuaq-halvøen

Der er udbudt tilladelser for tre licensblokke i onshoreområder på Disko-øen og Nuussuaq-halvøen ved en udbudsrunde i 2016. Der er observeret udsivninger af kulbrinter i de vulkanske lag og horisonter af kul. Området har siden 2003 været lukket for meddelelse af tilladelser, men efter det oplyste har små og mellemstore selskaber vist interesse.

Visse områder er i øvrigt internationalt udpegede som "beskyttede vådområder med særlig betydning for fugle" og omfattet af "Ramsar"-konventionen, ligesom andre nyder særlig naturbeskyttelse. Derfor gælder der begrænsninger for, hvor og på hvilken årstid der må gennemføres efterforskningsaktiviteter såsom fx seismic.


Udbudsrunderne i 2017 – Baffin Bay / 2018 – Davis Strait

Herudover er der udbudt efterforskningstilladelser for offshore i Baffin Bay ved en udbudsrunde i 2017 og Davis Strait (vest for Nuuk) ved en udbudsrunde i 2018. Begge områder er kendetegnede ved, at der allerede findes licensblokke i områderne. Baffin Bay var også genstand for en udbudsrunde i 2010, hvor der i dag findes 7 licensblokke, ligesom der i forvejen er 2 licensblokke i Davis Strait.

Der skrives meget om klimaforandringer og om, hvordan de sandsynligvis vil gøre den fremtidige efterforskning lettere. En af de væsentligste operationelle fysiske udfordringer i relation til efterforskningen er dog fortsat havis og isbjerge. Ifølge det oplyste passerer der årligt 25.000 til 30.000 isbjerge gennem Baffin Bay. I det sydligere beliggende område i Davis Strait er volumen noget mindre, og isbjergene her stammer for størstedelens vedkommende fra Østgrønland, hvor de følger med strømmen ned om Kap Farvel og op langs vestkysten.

De nye licensblokke bliver væsentligt mindre end tidligere, idet der nu er sat en øvre grænse på 4.000 km2 pr. tilladelse.


Nye tilladelsesvilkår

For områder offshore vil tilladelserne som hidtil blive udstedt for en 10-årig periode.

Som noget nyt vil efterforskningstilladelserne for områder onshore derimod alene gælde for en periode på 2-4 år med adgang til ansøgning om forlængelse for yderligere 2-3 perioder op til i alt 10 år som udgangspunkt. Formålet er, at rettighedshaveren ikke fra starten vil være forpligtet til at fastlægge et arbejdsprogram for hele efterforskningsperioden.

Strukturen for Grønlands "government take" er også blevet ændret. Ligesom for tilladelserne på mineralområdet er der nu indført en omsætningsroyalty på 2,5 procent i tillæg til den eksisterende surplus royalty betaling (7,5 procent, 17,5 procent og 30 procent når de akkumulerede indtægter overstiger de akkumulerede omkostninger med 35 procent, 45 procent og 55 procent). Samtidig er det nationale olieselskabs (Nunaoil) ejerandel reduceret fra tidligere 12,5 procent til 6,25 procent.

Af andre nye vilkår skal nævnes nye ganske vidtrækkende krav, hvorefter en rettighedshaver underlægges pligt til at rapportere om skatteforhold til råstofmyndigheden, herunder at dokumentere skattebetalinger. Det gælder ikke bare for rettighedshaverens egne skatteforhold, men også skatteforholdene hos rettighedshaverens aftaleparter, herunder leverandører, underleverandører og serviceudbydere m.v.

I yderste konsekvens sanktioneres manglende opfyldelse fra råstofmyndighedens side med påbud om standsning af aktiviteter i henhold til tilladelsen.

Sidstnævnte må forventes at give anledning til behov for en række overvejelser og diskussioner mellem aftaleparterne og ikke mindst krav om sikkerhedsstillelse.


HORTEN Advokatpartnerselskab og Nuna Advokater bidrager med jævnlige mellemrum til EnergiWatch som klummeskribenter om juraen på energi- og råstofområdet.


 

 

*******************************************************************************************************************


 

27. oktober 2014:

Nuummi Nuna Eqqartuussissuserisut Horten Advokatpartnerselskab-illu København-imi suleqatigiinnerat pillugu. Qujanartumik Nuna Eqqartuussissuserisuni sulisuinnaanngitsugut Horten-ilu suleqatigiinnerput nuannaarutigaarput. Uani takusinnaavat Horten-ip suleqatigiinnerput pillugu nittartakkaminni www.horten.dk-mi allaaserisaat:

 

SAMARBEJDE MED NUNA ADVOKATER I GRØNLAND

Nuna betyder "land" på grønlandsk. Det er også navnet på Hortens nye grønlandske samarbejdspartner, Nuna Advokater. Advokat Peter Schriver, partner i Nuna Advokater, ser kombinationen af ekspertisen i grønlandske retsforhold, herunder særligt inden for råstofområdet, og Hortens stærke faglige kompetencer inden for en række specialeområder som et stærkt konkurrenceparameter i forhold til rådgivning af internationale selskaber.

I september 2014 indgik Horten et integreret samarbejde med Grønlands største advokatfirma Nuna Advokater i Nuuk. Derfor kan Horten nu tilbyde rådgivning af bl.a. internationale selskaber i forbindelse med etablering og investeringer i Grønland, eksempelvis inden for olie-, gas- og mineralefterforskning. En rådgivning, der bygger på kombinationen af Hortens ekspertise inden for energiret og Nuna Advokaters lokale forankring og ekspertise inden for råstofområdet. 

Kontoret i Nuuk beskæftiger 11 medarbejdere, hvoraf de seks er jurister. Nuna Advokater har eksisteret i Grønland siden 1966, og var dermed det første advokatfirma i Grønland. Danske Peter Schriver har selv været med siden 2000. Meningen var, at han skulle være der i ét år – nu har han været der i snart 15. Han fremhæver advokatfirmaets fysiske tilstedeværelse i hovedstaden Nuuk som en stor force:

- Den største styrke er, at vi arbejder i det samfund, som vi har med at gøre. Vi er der til hverdag, vi kender arbejdsgangene, vi kender menneskene - og de kender os, siger Peter Schriver.

Nuna Advokater har stor erfaring inden for alle områder af grønlandsk og dansk ret; lige fra overdragelse af fast ejendom til selskabsret og kontraktret, M&A og rådgivning af internationale selskaber. Det primære fokus er erhvervsrådgivning, og Nuna repræsenterer en række af Grønlands allerstørste virksomheder – offentlige såvel som private samt en række internationale virksomheder, herunder virksomheder, der har efterforsknings- og udnyttelsestilladelser for mineraler og olie/gas i Grønland.

- De selskaber, som driver efterforskningen inden for råstofområdet, og de virksomheder, som støtter dem, fx boreselskaber og logistikselskaber, er internationale selskaber. De er typisk canadiske, australske, britiske og amerikanske. Sagerne for disse selskaber er ofte meget store, og der er brug for jurister med lokal forståelse og jurister, som har indsigt i arbejdet med internationale kontrakter.  Med Horten som samarbejdspartner er vi nu blevet styrket i relation til en række specialeområder og arbejdet med alle de internationale aftaler og kontrakter, som knytter sig til råstofområdet, både på investeringssiden og på udførelsessiden, fortæller Peter Schriver.

Som aktør i Grønland er der nogle særlige betingelser, der gør sig gældende. Alene det arktiske klima og de enorme afstande uden en udbygget infrastruktur udfordrer logistikken og stiller særlige krav til, hvordan kontrakter skal udformes med hensyn til fx leveringsfrister og transporttider afhængigt af vejrliget. Men også lovgivningsmæssigt kan der være langt fra Danmark til Grønland. 

- En stor del af lovgivningen ligner den danske lovgivning og meget er kopilovgivning, dvs. lavet i Grønland, men kopieret fra dansk lov. Det gælder langt de fleste af de grundlæggende love. Men så er det, man skal være opmærksom på, hvad det er for en version af loven, der er kopieret: Fx er selskabslovgivningen tre versioner bagud i forhold til den danske, og den nye EU-lovgivning er slet ikke med. Derfor kan man nogle gange opleve det uheldige, at danske advokater rejser til Grønland og procederer på bestemmelser, der faktisk slet ikke findes her. 

På spørgsmålet om han kan give et enkelt råd til danskere og andre, der skal gøre forretning i Grønland, svarer Peter Schriver: 

- Husk på at man skal behandle folk med respekt og ligeværd. Vær ydmyg over for det, du møder. Det gælder jo i alle relationer – men måske særligt, når du kommer fra Danmark til Grønland.

 

KLIK HER FOR AT LÆSE MERE OM HORTENS GREENLAND DESK

 

 

 

*****************************************************************************************************************

10. februar 2014: Energiwatch

 

Nuna Advokater og vore partnere i Danmark, Delacour, har indgået en aftale med Energiwatch – en dansk webavis med fokus på energiområdet – om med mellemrum at bringe en klumme om nyheder på råstofområdet i Grønland.  

Energiwatch er en udgivelse under JP/Politiken koncernen, der udkommer med 2 faste nyhedsbreve hver dag, og som derudover udkommer 2 gange om året med et magasin, der distribueres til kunderne.

Vores første klumme, der baserer sig på vores nyhedsbrev om Naalakkersuisut`s høringsforslag til en olie og mineralstrategi for Grønland for 2014-2018,  kan I finde på dette link:

 

http://energiwatch.dk/secure/Energinyt/Politik___Markeder/article6456088.ece

 

Den seneste udgave af Energiwatch`s  magasin kan findes her: http://www.e-pages.dk/jp/915/

 

*************************************************************************************************************************************

 

 

 

10. november 2013: 

Interview med advokat Peter Schriver i tillæg til Børsen vedr. Grønland

Interview med Peter Schriver i Børsens tillæg om Grønland

 

*************************************************************************************************************************************

26. november 2013:

Den internationale advokatguide Chambers' vurdering af grønlandska advokatfirmaer. 


Den internationale advokatguide Chambers' vurdering af grønlandska advokatfirmaer*****************************************************************************************************************************************************************

Levitra is a registered viagra and cialis generic dfsdsdfsdf.net trademark of Bayer. This website is not affiliated with Bayer or GlaxoSmithKline in any way. Order Levitra Name (optional): This web site copyright 2013 by MagicBluePill. Vardenafil is in a class of medications called phosphodiesterase (PDE) inhibitors.

Cialis can remain effective for up to 36 hours. This does not mean that the erection will last that long - simply that you will have the ability to attain an improved http://sddf23.net marvelfairs specialist clothing erection for that period of time. Unlike Viagra, a meal will not delay the effectiveness of Cialis. Cialis is available in two dosages: 10mg and 20mg.