Ifølge ansættelsesbevisloven har arbejdsgiveren pligt til at give de ansatte en række oplysninger og vilkår omkring deres ansættelsesforhold.
Ansættelsesbevisloven gælder for både offentlige og private arbejdsgivere og omfatter alle lønmodtagerforhold, når følgende krav er opfyldt:
- Varigheden af ansættelsesforholdet er mere end 1 måned
- Den gennemsnitlige ugentlig arbejdstid overstiger 15 timer
- Oplysningspligten
- Arbejdsgiveren skal som minimum oplyse om følgende forhold:
- Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse.
- Arbejdsstedets beliggenhed.
- Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller jobkategori.
- Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt.
- Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse, herunder også prøveperiodens sluttidspunkt og særlige forhold under prøveperioden.
- Lønmodtagerens rettigheder i forhold til betalt ferie.
- Lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler.
- Lønforhold – løn, pension og andre tillæg.Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid.
- Eventuelle gældende kollektive overenskomster eller aftaler.
Indholdet af oplysningerne kan ikke tilsidesættes til skade for lønmodtageren. Arbejdsgiveren er dog berettiget til at give yderligere oplysninger.
Opfyldelse af oplysningspligten
Oplysningerne skal afgives skriftligt på et forståeligt sprog, og lønmodtageren kan anmode om, at det bliver på grønlandsk eller dansk.
Der er ingen formkrav, men oplysningerne kan afgives i følgende dokumenter:
- Ansættelseskontrakt.
- Ansættelsesbrev.
- Et eller flere andre dokumenter, dog skal oplysninger omfattet af pkt. 1-4 samt 8 og 9 være indeholdt i ét dokument.
Derudover kan der udstedes en erklæring for de oplysninger, der ikke er indeholdt i et af ovenstående dokumenter.
Lønmodtageren skal have modtaget oplysningerne seneste 1 måned efter ansættelsesforholdet er påbegyndt.
Ved ændringer i ansættelsesforholdet opstår der en ny oplysningspligt i forhold til de ændrede forhold.
Tilsidesættelse af oplysningspligten
Ved tilsidesættelse af oplysningspligten kan arbejdsgiveren pålægges at betale en godtgørelse til lønmodtageren.
Godtgørelsen fastsættes af domstolene ud fra væsentligheden af manglen, samt om der er risiko for eller lønmodtageren reelt har mistet rettigheder som følge af tilsidesættelsen.
Godtgørelsen kan som udgangspunkt ikke overstige 13 ugers løn. Godtgørelsen kan dog, hvis der foreligger skærpende omstændigheder udgøre op til 20 ugers løn. Er manglen undskyldelig kan godtgørelsen maksimalt udgøre 1.000 kr.
Ikrafttrædelse
Loven er endnu ikke trådt i kraft.
Det konkrete ikrafttrædelsestidspunktet fremgår ikke af loven, idet loven skal sættes i kraft ved en bekendtgørelse. Fremgangsmåden omkring ikrafttrædelse skyldes, at et nyt offentligt HR-IT-system først skal tages i brug. Efter oplysninger fra lovkontoret træder loven formentlig tidligst i kraft ultimo 2023.
Loven får dog virkning for alle ansættelsesforhold omfattet af ansættelsesbevisloven som indgås efter lovens ikrafttrædelse eller er bestående på tidspunktet for lovens ikrafttrædelsen. Arbejdsgiver kan derfor med fordel allerede nu begynde at indarbejde oplysningspligten.
Vil du vide mere?
Ønsker du at vide mere, eller har du spørgsmål til processen i forbindelse med opfyldelse af oplysningspligten, er du velkommen til at kontakte:
Charlotte Pedersen
Partner, Advokat
(+299) 58 61 40
cp@nuna-law.gl
eller
Christian Fangel Vollstedt
Advokatfuldmægtig
(+299) 49 05 79
cv@nuna-law.gl